Fertiliteten begyndte at falde omkrig 1970, da kvinderne for alvor begyndte at komme på arbejdsmarkedet. Siden da er familiernes arbejdsbyrde kun steget, og familiernes fritid blevet mindre. Der er mange bud på hvorfor vi får så få børn, men for mig står det klart. Det er hårdt at have 2 fuldtidsjobs, og så samtidig skulle passe børn. Rigtig mange mennesker møder før instituionerne åbner, skal ræse hjem for at nå at hente ungerne, og plages af konstant dårlig samvittighed. Ungerne bliver udkørte af lange dage, og hverdagene med de mindste kan være et rent helvede, fordi de er færdige når man får dem hjem. Vi har omsat produktivitet på arbejdsmarkdet, med friheden til at få børn.
Den eneste gode nyhed er, at vi er begyndt at tale om det. Ingen gør noget, enkelte partier kæmper endda imod, men nu er det en del af samtalen.
Fertilitet kan måles på mange måder, men normalt taler vi om hvor mange børn hver kvinde får. For at opretholde befolkningstallet skal hver kvinde i gennemsnit have 2,1 børn. Fx skal 90% af kvinderne have 2 børn, og 10% skal så have 3 børn. I dag er vi nede på 1,5 børn. Heruder er en tidspinje over fertiliteten.
Indvandrere
Der er meget tale om befolkningsudskiftning fra det yderste højre. Men det har ikke rod i virkeligheden, i hvert fald ikke fra et fertilitetsperspektiv. Indvandreres fertilitet falder nemlig også, så snart de bor her i Vesten.
Kilde: Danmarks Statistik
Fremtiden
Hvis udviklingen fortsætter, uændret, altså hvis fertiliteten bliver på 1,5, vil vi om 100 år være 2,1 millioner danskere tilbage. Hvis den falder til 1,0, vil vi være nede på 650.000 danskere.